Nicolaj Lange er fuldtidskomiker og en af landets mest foretrukne stand-up komikere til alt fra firmafester, julefrokoster, jubilæer og de store private events. Med op mod 200 optrædener om året er Lange et sikkert kort at spille. Den lange Nordjyde er en mester i levende illustrationer om hverdagens trivialiter krydret med nordjysk charme og masser af selvironi.
Nicolaj Lange er også kendt fra de sociale medier, hvor hans videoer er gået viralt om livet som forsmået ægtemand, gør det selvmand, havemand og et liv med affaldssortering.
Kort fortalt er Nicolaj Lange et kæmpe menneske på næste to meter, og han har hen over en relativt kort årrække etableret sig som en af landets mest succesrige (og travle) komikere. Han gennemfører typisk imponerende 200 jobs om året og har optrådt for både ministerier og store virksomheder – ud over en lang række optrædener på Comedy Zoo, hvor han ofte er head liner og har været en af blot tre udvalgte til Heino Hansen Med Venner.
Han har ligeledes haft sit eget one-man-show rundt om i landet, hvor han har optrådt for udsolgte sale i alle landets større byer.
Nicolaj Lange skiller sig ud med sin nordjyske facon, og som regel har han publikum i sin hule hånd, hvilket du bl.a. kan se eksempler på her: Stand-up klip - Nicolaj Lange
På SoMe gør Nicolaj det også vældig godt – hans opslag får ofte mere end halvanden million eksponeringer og har et meget solidt engagement.
Nicolaj Lange har været på Danmarks turne med 3 onemanshows i 2019 Mere skæg end nogensinde, i 2020 Større end nogensinde og senest i 2023 med Tættere på end nogensinde.